Viser opslag med etiketten Familien. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Familien. Vis alle opslag

søndag den 25. januar 2015

Piraterne kommer

 
 
Endnu en pirat fødselsdag er overstået- veloverstået!
 
9 drenge med masser af krudt i røven har været på besøg her til formiddag.
 
William synes det var en rigtig dejlig fødselsdag han havde og jeg kan da kun give ham ret.
Allesammen legede bare så godt og så var der selvfølgelig også skattejagt.
 


 
Imorgen står den på endnu en fødselsdag, Williams rigtige fødselsdag.
 
God søndag aften.
 
Mette
 
 
 


lørdag den 24. januar 2015

Så kom dagen..

 
.... hvor der kom nok sne, til at børnene kunne komme ud at lege i det.
 
William var allerede i tøjet inden morgenmad og klar til at komme ud.
 
Hele formiddagen blev brugt i haven, hvor der blev lavet en lille kælkebakke, den er dog blevet for kedelig nu, så nu er børnene taget med deres far på den store kælkebakke.
Imens er jeg ved at gøre de sidste forberedelser klar til imorgen hvor William skal holde drenge fødselsdag.
 


 
Der blev skovlet og kastet med sne!


 
Rigtig god lørdag eftermiddag til jer.
 
Mette

mandag den 12. januar 2015

Grå, trist og blæsende morgen

At gøre en lang historie kort.
 
Jeg har nu været ledig i knap et år.
Jeg valgte at sige mit job op pga dårligt arbejdsmiljø, og jeg må da indrømme der er sket meget i løbet af et år.
 
Jeg "knækkede" og blev sygemeldt og har måtte have hjælp for at komme ovenpå igen.
For 4 mdr siden blev jeg sendt ud i et løntilskudsjob.
Her var der nogle suveræne skønne quinder der ville mig det godt, de tog rigtig godt imod mig og jeg blev hurtig en del af "dem".
Disse 4 mdr har gjort at jeg er mere end klar til at komme på arbejdsmarked igen, jeg har fået troen tilbage på mig selv, jeg står nu nærmest og tripper for at komme til at lave noget.
 
Så de næste par timer sidder jeg her ved computeren og får forhåbentlig skrevet en masse ansøgninger og ringet rundt inden jeg skal mødes med en veninde til frokost. 
 
 
 
Rigtig god dag til jer
 
Mette


søndag den 11. januar 2015

Fra det stormfulde vesterhav

 
 
Sikke et vejr vi har haft i Nordjylland denne nat,
vinstød af orkanstyrke, en masse væltede træer og sommerhus der er styrtet i havet.
 
Børnene og jeg kørte en tur ud til Nørlev strand, hvor endnu et sommerhus har måtte lade livet og endnu et hænger ud over skrænten.
 
Vi mødte kæmpe bølger, flyvende havskum og sand, vinden var stadig meget kraftig og kold.
 

 
 
 
Rigtig god søndag eftermiddag
 
 
Mette
 
 




søndag den 4. januar 2015

Søndagshygge!

Her nyder vi den sidste feriedag med LEGO
 
Det kan man bruge meget tid på at skille af og samle igen !!
 
 


Rigtig god søndag til jer
 
Mette
 


torsdag den 1. januar 2015

Godt Nytår herfra

Håber i kom rigtig godt ind i det nye år.
 
Her stod den på en stille og rolig aften i byen hos Brians søster,
hendes mand og deres to tøser.
 
Den første dag i 2015 har stået på ren afslapning med film og lidt godter.
 
 



 
Rigtig god 1 Januar til jer.
 
Mette
 


fredag den 26. december 2014

Lige hvad vi trængte til...

Hold da op vi nyder juledagene, håber i gør det samme.
 
Vi laver ikke andet end at hygge.
 
1. juledag kørte vi en tur til Rugbjerg knude fyr, solen stod lavt og der var rigtig koldt. Men turen og udsigten var det hele værd.
 
 


 
Billederne er taget med mobilen.
 
Rigtig god 2. juledag
 
Mette


tirsdag den 13. maj 2014

Et konfirmationskort!

I sidste weekend blev vores nevø og børnenes fætter konfirmeret.
Festen blev dog først holdt i lørdags... hvilket alle konfirmationer burde.
Det var skønt at slappe af en hel søndag efter sådan en dag!
 
Jeg lavede dette kort til ham.
 



Et billede af konfirmanden og William.
William elsker sin fætter og han er bare så god til børn.
 
en lille hyggestund mellem maden og alle sangene.
 
God aften til jer.
 
~Mette
 
 

onsdag den 1. januar 2014

1. Januar - dagen derpå!

Håber i har haft en dejlig nytårsaften.
 
Vores var super hyggelig, vi var 3 "græsenker" der havde slået os sammen, vi har alle rejsende mænd, der var på job.
 
Der var gang i stjernekastere og knaldperler flere gange i løbet af aftenene.
 
William med stjernekaster, der var både korte og lange.
 
 
Astrid var også med på stjernekaster.

 
Og dagen derpå - ren afslapning og hygge, vi har ikke lavet dagens gode gerning.

 
God aften til jer.
 
~Mette

søndag den 13. januar 2013

Svanelunden


Vores weekend har været fuldt booket med besøg af venner og på besøg hos venner, men i eftermiddags skulle vi igenting, og det var nu rigtig dejligt, så vi kunne få lidt "familie" tid også.

Vi besluttede os for at tage i Svanelunden for at fodre ænderne, de var med garanti sulten.
Da vi kommer derned er der fyldt med måger, og de var så frække at de tog maden ud af munden på ænderne.... sølle ænder. Men hvad værre var,  der sad en and fast ude på isen, vi kunne desværre ikke gøre ret meget for at redde den!

 

Børnene prøvede simpelthen at lokke ænderne hen for at give dem mad, så mågerne ikke kunne tage det.

Imorgen starter hverdagen igen.
Vi skal ekstra tidligt op, da vi skal op at synge for nogle venner der har kobberbryllup!

Rigtig god søndag aften

~ Mette
Posted by Picasa

torsdag den 22. november 2012

PEACE

I går lavede jeg dette billede. Jeg synes det ser fedt ud med et "bling bling" peace tegn og har lavet en helt ny billedevæg hvor det kom til at hænge mellem vores bryllupsbilleder.

Man kan jo lave alverdens tegn og mønster med de små perler der fået i mange farver.
En stjerne eller et hjerte til jul kunne også være flot.

 
 
I må have en dejlig torsdag, trods det triste vejr.
 
Posted by Picasa

søndag den 29. juli 2012

Ferie!

Der sker ikke så meget på bloggen for tiden,  men i vores liv sker der en hel del.
Jeg har siden januar, da jeg blev færdiguddannet pædagog, gået ledig, det har ikke været en dans på roser,  især uvisheden om hvad fremtiden ville bringe. Men jeg har selvfølgelig nydt dagene sammen med børnene.

Jeg er pr. 1 august ansat som socialpædagog hos et opholdsted med anbragte unge, og det er simpelthen drømmejobbet! Jeg glæder mig SÅ meget til at komme igang. Min mand har også været så heldig at få nyt job, hvor han ikke skal rejse så meget som han gør pt. Så det bliver skønt at få en "almindelig" hverdag op at køre.

Vores ferie gik til Sverige i år, nærmere Astrid Lindgrens verden, og sikke en oplevelse. Børnene var ellevilde, det var absolut et hit hos dem. Det at se Emil, Pippi og Karlsson på taget i virkeligheden var en kæmpe oplevelse for begge børn:-)

  
På billederne herover er det William i den stribet polo trøje og Astrid i den grønne. William synes godt nok ham Emil var meget spændende.

Håber i har nydt ferien lige så meget som os!

//Mette
Posted by Picasa

søndag den 1. juli 2012

Weekendens fest...

Igår var vi til Bryllup på Clausholm slot, det ligger tæt på Randers! Denne gang var det min mands kusine der skulle giftes.
 Det var en fantastisk fest med alt hvad hjertet begærer, vi blev forkælet ned til mindste detalje.
Og så får i et billede af min mand og jeg fra gårsdagens fest!

 


Og et billede af den lækre dessert.
Jeg kan desværre ikke huske hvad alle disse lækkerier hedder, men godt smagte det.


Ha en dejlig søndag aften!
//Mette
Posted by Picasa