Viser opslag med etiketten Indendørs. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Indendørs. Vis alle opslag

tirsdag den 24. februar 2015

Noget på væggen...

Så er der kommet lidt billeder på væggen i køkkenet.
Jeg skal have købt noget nyt til rammerne, men pt må vi nøjes med det der er deri, venter på jeg finder det rigtige!
 
God dag til jer!
 
 

 
Mette

fredag den 23. januar 2015

Rigtig god weekend

Jubii så er der weekend
 
I aften kommer manden min hjem fra 14 dages arbejde på Nordsøen og søndag skal vi holde drenge fødselsdag for William der fylder 6 år på mandag.
 
 
 
 
Så det kan kun blive en god weekend.

 
 Tak fordi du kiggede forbi
God weekend

Mette


onsdag den 14. januar 2015

Hvide vægge!


Nu har vi set på hvide vægge i flere måneder
  det er nu ikke fordi vi ikke har haft tid til at sætte noget op, men fordi vi ikke har vidst hvor vi ville hænge billederne.
 
Og nu er vi begyndt, men mangler dog stadig noget i køkkenet!

Nå men disse billeder er taget med min telefon, da jeg ikke kan ligge billeder ind fra computeren, den skriver "opload mislykkedes"!
Nogen der kender til problemet?? 


 

Rigtig god weekend herfra

Mette 
 

tirsdag den 6. januar 2015

Mit nye møbel...

Se lige hvad jeg har fået
 
Jeg har kigget og ledt efter et vitrineskab i mange måneder.. ja nok tæt på et års tid
Problemet har ikke været at finde et skab, men at finde det rigtige uden det kostede en formue.
 
Jeg ville have et skab med ruder i siden, det virker ikke så tungt og der kommer mere lys ind på den måde. 
 
Jeg fandt dette skab på Lauritz.com og bød på det d. 26 december, sørme om ikke det blev mit.
 


 
Rigtig god tirsdag til jer
 
Mette


tirsdag den 16. december 2014

En stille og rolig aften

 
Det er vist lige hvad jeg har brug for.
 
Er pt en af de mange der har fået sig en forkølelse, så ligger nu og plejer den i sofaen med gang i brændeovnen.
 
 
Rigtig god aften
 
Mette


søndag den 7. december 2014

2. søndag i advent

 Lidt julehygge herfra i det meget triste vejr.
 
Sikke da en forandring i vejret fra igår og til idag.
 
Vi har været til julehygge i William børnehave idag og her starter vi altid med en gåtur og derefter hygge med julemandsbesøg og kaffe.
 
Man må sige gåturen blev hurtig overstået idag!!



 
Glædelig 2. søndag i advent
 
Mette

 

onsdag den 3. december 2014

Så kom brændeovn og hylde op..

 
 
Så kom brændeovnen og nøj hvor har jeg savnet sådan én!
 
Og vi har fået sat hylder op, som jeg egentlig gerne vil bruge til bøger og blade, men lige nu er det julepynten der skal være plads til
 

 

 


 
Tak fordi du kiggede ind
 
Mette

tirsdag den 2. december 2014

Det lille hyggehjørne

 
I stuen har vi en kanap, her havde vi, før ombygningen, spisebordet til at stå foran.
 
Jeg har altid haft en drøm om det skulle bruges som et lille læse/hyggehjørne og pt ser det ud som på billederne.
 
Jeg ønsker mig den skønneste lænestol med et lille bord til.
Det skal nok komme en dag
 


 
God aften til jer.
 
Mette


lørdag den 29. november 2014

Nu varer det ikke længe...

....inden vi skriver den 1 december.
 
Vi er så småt ved at være klar og julehumøret begynder da også at titte frem.
Med det her vejr, er det lidt svært at komme i RIGTIG julehumør.
 
Men julesangene hjælper mig godt på vej!!
 
Er i klar?
 

 
Tak fordi du kiggede forbi.
 
rigtig god weekend
 
Mette
 
 


onsdag den 26. november 2014

Det er da vist på tide...

...at jeg får vist vores nye køkken frem.
 
Vi er super glade for indretningen.
Køkkenet er fra HTH og fungere bare så godt for os.
 
Vi har valgt at få en silestone bordplade på langsiden og en rustfri bordplade på kogeøen.
Vi synes personligt at det er en fed kombination og er ekstra glad for silestone bordpladen da alt varmt kan stilles derpå.
 



 
Der er lidt svært at se på billedet herover da det er meget lyst,
men vores silestone bordplade har marmorlook
 
God aften til jer
 
Mette

 
 


mandag den 3. november 2014

Min nye stue

 
Hvor er jeg glad for, at vi besluttede os for at lave den rå mur for enden af stuen.
 
Personlig synes jeg den giver en varme til de hvide vægge, som stadig står meget tomme, da vi ikke helt har bestemt hvad der skal op!!
 
Den mærkelige klump i ser midt i den rå mur, er et hul fra vores gamle brændeovn, her skal vi have en ny væghængt brændeovn op, der forhåbentlig kommer i løbet af de næste 14 dage.
 
Det bliver godt!
 


 
Rigtig god eftermiddag til jer
 
~Mette

torsdag den 12. juni 2014

Rummet der næsten er færdigt!

Vi har fået vores gamle soveværelse tilbage og er nu flyttet på 1.sal.
Her havde Astrid værelse før.
 
Det har fået en omgang hvid maling og i stedet for en senggavl, har jeg på bagvæggen malet harlekin tern.... hold da op det tog sin tid, men jeg er godt tilfreds med resultatet, så det var tiden værd!
De nye sengelamper er fra Ikea.
 
Vi mangler dog nye garderobeskabe og nyt gulv, men der er vist nok at se til med køkkenet og stuen lige nu, så det må vente lidt!



tirsdag den 22. april 2014

Jeg er her stadig!

Endnu engang blev det april måned og som sidste år sker der ikke meget på bloggen i den måned.
 
I år er grunden til det, at vi har det fantastiske gode vejr, der gør at vi har været i haven og arbejder på højtryk.
Vi vil gerne, at haven er klar til sommeren, da vi også skal lave nyt køkken hele sommeren.
Mest for at vi kan koncentrere os om køkkenet.
 
Det bliver godt
 
Jeg købte mig et nyt spækbræt/serveringsfad i Bahne i sidste måned.
(beregnet til det nye køkken)
Jeg er helt vildt med det, marmor og læderhank!
 
 

 
Rigtig god aften
~Mette
 
 

lørdag den 29. marts 2014

Weekend!!

 
 
Jeg eeeelsker weekend, især når der er så fantastisk vejr som de lover denne weekend.
 
Et glas friskpresset juice og energien er ved at være i top!
Den fine og farvestrålende serviet er købt i IKEA
 
 
 
Dog startede denne lørdag morgen med en syg dreng!
Virkelig trælst for den lille mand.
Men virkelig også trælst at det lige skulle være denne weekend hvor de lover fantastisk vejr.
 
Håber i får en super weekend og kommer til at nyde det gode vejr.
 
~Mette
 

tirsdag den 25. marts 2014

Kobberstage fra HAY

Så fik jeg endelig købt kobberstagen fra HAY.
Synes den er super fed og er vild med kobber.
 
Og buketten fandt jeg i superbest, jeg har ingen anelse om hvad det er for en slags!!!
Ved i det?




 
Rigtig god tirsdag til jer.
 
~Mette

fredag den 14. februar 2014

Så er ferien startet

Her sidder man så fredag aften og tænker nøj hvor er det fantastisk at have ferie nu.
 
Her skal der hygges i stor stil, både med overnattende gæster og vennebesøg.
 
 Det er så skønt!
 

Rigtig god ferie til jer der har det og rigtig god weekend til jer andre
 
~Mette

mandag den 10. februar 2014

Nye huse

Nye huse fra Bloomingville.
Dem måtte jeg bar eje!
Jeg har købt et i guld, et i træ med pastelgul tag og et i cement.
 
Pt sker der ikke så meget på bloggen da vi er ved at gøre badeværelse, 2 værelser, bryggers og gang færdige, så vi kan komme i gang med køkkenet.
Jeg både spartler, sætter filt op og maler.... hvilket nok også er det eneste jeg kan gøre!
Når vi er helt færdige lægger jeg billeder ind.
Det bliver så skønt!
 
 



Rigtig god mandag til jer.
 
~Mette

fredag den 10. januar 2014

Fredagshygge

Så er weekenden begyndt i vores lille hjem.
Den starter fuldstændig afslappet for mit vedkommende.
Børnene leger med deres kusine som vi skal have på besøg hele weekenden, jeg sidder stille ved ipad'en med en kop kaffe og glæder mig til min mand kommer hjem efter 14 dages arbejde i Norge.
 
 
Rigtig god weekend til jer derude.
Tak fordi DU kiggede forbi
~Mette

onsdag den 8. januar 2014

Natbord makeover

Efter at have set på de samme hvide natborde i 8 år, som jeg altid har syntes var for høje, blev det tid til en lille makeover.
Istedet for hvide er de blevet sorte, der er kortet 7 cm af og så har de fået nye greb.
 

 
Så er det halve af arbejdsugen ved at være gået!
 
Rigtig god onsdag.
 
~Mette

søndag den 5. januar 2014

Grim eller nuttet!

 
Jeg synes simpelthen ham her er så nuttet, men ikke særlig køn.
Jeg vandt ham til pakkespil i julen og nu har han fået sin plads på reolen.
 
Den er skået ud af en stor nød, som jeg ikke kan finde navnet på, jeg har googlet både store nødder( hvilket jeg ikke fik noget ud af, kun en masse billeder af store bryster) og store frugter.
Der står i bunden af aben at den er lavet på Filippinerne.
 
 
Hvad synes i?!
Rigtig god søndag eftermiddag til jer
 
~ Mette