onsdag den 31. oktober 2012

Den sidste dag i oktober... Snart jul!

Ja hold da op som tiden flyver afsted,  nu er vi nået til den sidste dag i oktober og snart er det jul.... igen. Nogen gange ville det dog være dejligt hvis tiden ville stå stille, så man kan nå at nyde nuet. Jeg har svært ved at forstå mine børn bliver så store, og dog, så er de jo kun 4 og 6 år, men det føltes jo som vi lige har fået dem.

Efter dagens løbetur i regn og blæst, er det dog skønt at komme hjem til en varm kop kaffe og det nye blad fra BOLIGplus der er fyldt med skønne jule reportager.

 
 


God dag til jer alle!
Posted by Picasa

tirsdag den 30. oktober 2012

Lidt fra den kreative front!

Jeg har lavet disse dåbskort, en bestilling fra en gammel veninde, der havde set noget ligende på min "gamle" blog.
Og det er altid rart når folk ringer og spørger om jeg kan lavet et kort, for så må de jo kunne lide det de ser.
 

Håber i får en dejlig tirsdag aften.
Posted by Picasa

torsdag den 25. oktober 2012

6 års fødselsdag - Pink & grøn!

 
I går blev min skønne datter 6 år!
Det blev en meget stille og rolig dag, hvor vi var i bio for at se Klokkeblomst og efterfølgende på Jensens bøfhus! Lige det Astrid ønskede sig til sin fødselsdag:-)
 
I weekend blev der dog holdt fødselsdag og den fik hele armen. Lørdag var venner på besøg og søndag var tøserne fra Astrids klasse her.
Jeg havde bestilt en dame til at komme og lave ansigtsmaling, jeg skal da lige love for det var et hit hos tøserne.
Farvetema som i kan se på billederne er pink og grøn!
Nederste billede er af drinksene tøserne fik da de kom og af lille William der bliver til en tiger:-)
 
 
 
  



Jeg håber i får en fantastisk torsdag!
Tak fordi i kiggede forbi.
 
Posted by Picasa



 

søndag den 21. oktober 2012

Halloween i Tivoli - SÅ flot!


Vi har haft en fantastisk efterårs ferie som desværre snart er slut! Imorgen tidlig siger vi goddag til hverdagen igen.
Vi var i starten af ferien i København nogle dage, trods regnvejr nød vi dagene! To af dagene var vi i Tivoli, de har lavet den fedeste og flotteste halloween udstilling, børnene var hel vild med den!

Min mand og jeg har flere gange set juleudstillingen i Tivoli og må da indrømme at jeg er mere imponeret af halloween udstilling!
 
 Mon ikke jeg kan komme igang med at blogge lidt igen!
Jeg er tit på inspirationsrunde hos andre bloggere, men får ikke altid lige lagt en besked! Men hvor er det skønt at andre deler de ting der betyder noget i deres hverdag!
Posted by Picasa

torsdag den 4. oktober 2012

Navne banner!


For et par weekender siden var vi til min nieces 6 års fødselsdag. Som en lille ekstragave lavede jeg denne navne banner til hendes værelse, farverne passer selvfølgelig til farverne hun allerede har på værelset!

 
 


Her holder vi allerede weekend, eller jeg gør. Igår  kl 21.30 gik jeg på weekend, og hold da op den er tiltrængt efter at have arbejdet  48 timer på 4 dage!
Posted by Picasa